Kom tilbage til et liv, en hverdag og et job, hvor gener som smerter, spændinger, hjernetræthed og svimmelhed ikke fylder.
Sammen tager vi udgangspunkt i hele dig og dit liv.
Et forløb vil bestå af tre elementer i en kombination, som giver mening for dig.
-

Balance i nervesystemet
Det autonome nervesystem spiller en stor rolle i vores regulering af smerte og stress. Systemet er delt op i to. Det parasympatiske er aktivt under restitution, hvile og genopbygning.
Modsat er det sympatiske system aktivt under fysisk aktivitet, koncentration og fokus - og i høj grad under fysisk og psykisk stress. Er din krop og hjerne stresset over længere tids smerter, sygeforløb med samtaler i forskellige instanser, usikkerhed om fremtiden eventuelt kombineret med en skyldfølelse af ikke at være tilstrækkelig, så er du formentlig for meget i den sympatiske tilstand. Det slider på kroppen og fører til mere stress og flere smerter.
Du har behov for at få skabt balance i nervesystemet. Mere aktivitet i det parasympatiske og mindre i det sympatiske.
Du får en række øvelser, som du kan bruge dagligt efter behov til at afstresse og få ro på dit system. Øvelserne virker smertehæmmende, kan give bedre søvn og sænke svimmelhed, kvalme og uro.
-

Kognitiv smerteterapi
Når du kommer til mig med en smerteudfordring, vil vi bl.a. arbejde med en smerteterapiform, der kaldes PRT - Pain Reprocessing Therapy
Pain Reprocessing Therapy (PRT) er et system af psykologiske teknikker, der genoptræner hjernen til at fortolke og reagere på signaler fra kroppen korrekt, og efterfølgende bryde cyklussen af kronisk smerte. Smertebehandlingsterapi har fem hovedkomponenter:
1) undervisning i hjernens reaktioner og reversibilitet af smerte
2) indsamling og forstærkning af personlig erfaring omkring smerteoplevelser
3) at behandle og vurdere smertefornemmelser igennem sikkerhed
4) arbejde med andre følelsesmæssige trusler
5) fokus på positive følelser og fornemmelser fra kroppen.
-

Styrk vævet
Har du haft mange smerter eller mange senfølger fra din hjernerystelse eller din stressperiode, er det naturligt, at du har kunne klare mindre fysisk aktivitet og bevægelse end normalt.
Når man har smerter i et område, vil hjernen forsøge at beskytte området ved at sende signaler til de omkringliggende muskler om enten at spænde op eller hæmme aktiviteten i musklen. Herudover kan du have ændret din gang og dit bevægemønster for at kompensere for dine gener.
Det betyder, at nogle muskler er blevet for inaktive og andre alt for spændte.
Vi laver øvelser på dit niveau, så du kan mobilisere dine led, afspænde dine muskler og genoptræne de muskler, som skal stabilisere dine led og gøre dig stærk igen til at kunne holde til de aktiviteter, du ønsker af hverdagen.
Du får øvelser tilpasset dig i antal og niveau, og vi øger sværhedsgraden, når du er tryg og klar til det.
"Jeg har gennemgået et længere forløb med Camilla, som har været livsændrende på flere måder. Efter at have kæmpet størstedelen af mine tyvere med kronisk migræne og spændingshovedpine, forstoppelse, kvalme, oppustethed og dårlig søvn, hvor stort set ingen medicin eller alternative behandlinger har hjulpet, har mit forløb med Camilla givet mig et helt nyt liv.
Camilla har lært mig metoder og teknikker inden for Pain Reprocessing Therapy og støttet mig i at omsætte det til små greb, jeg har kunne bruge i hverdagen og til at lære min hjerne at føle sig tryg og ikke længere befinde sig i konstant alarmberedskab og kronisk smerte. Jeg har kunne tilvælge elementer i mit liv som løb, træning, alkohol, sauna, kolde bade og sukker, som jeg i flere år har skåret fra, og jeg er nede på kun at have få migrænedage om måneden, som jeg tager helt roligt. Jeg er dybt taknemmelig for det trygge rum, Camilla har formået at skabe, og både jeg og mine nærmeste er stadig lidt i chok over, hvor stor en ændring mit forløb hos Camilla faktisk har gjort i min hverdag og i min glæde. Tak."
Anna
— Former Customer